Behov for politikertræning – Debat Danske kommuner uge 41

En kronik i Danske Kommuner i august med overskriften Behov for ny poltikertræning sætter spot på, at der længe har været behov for at ruste landets næsten 2500 kommunalpolitikere til at løfte opgaven. Jeg taler om såvel faglig som personlig udvikling til at klare balancegangen som politiker. I dag er det bestemt ikke erhvervsfremmende – nærmest erhvervsskræmmende at være folkevalgt lokalt.

En ny undersøgelse (Momentum) blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer viser, at vi er rigtig glade for vores politiske arbejde. Alligevel er det svært at finde nye kandidater. Kun 0,21 % af den valgbare del af befolkningen stillede op i 2013. Det er et demokratisk problem. Ambitionen er, at kommunalbestyrelserne skal afspejle befolkningssammensætningen, men der mangler både kvinder og unge.

Efter snart 20 år som kommunalpolitiker er jeg af den opfattelse, at politik er et håndværk, som læres dels ved praktisk udøvelse og dels ved teoretisk viden. Ofte er det forvaltningsfolk, der skal forestå kompetenceudviklingen. De kender selvfølgelig det politiske system, men det er ikke dem, der skal stemme for eller imod i konkrete sager. Det gør en stor forskel. Hertil kommer den synlighed, der naturligt følger med at indtage en stol i byrådssalen, og den medfølgende ret til fra borgernes side at stille os direkte til ansvar. Der er altså en række spilleregler, som alene gælder for politikerne, og som forvaltningsfolk hverken kan eller bør tale med om.

Den altoverskyggende udfordring er, at politikere ikke er helt klar over, hvad de egentlig er valgt til. Hvad er det for et organ, de sidder i, og hvad er rollefordelingen mellem politikere og forvaltning. Det betyder, at der tabes flyvehøjde og arbejdes i detaljer i høj grad. Den sidste del er forvaltningen rigtig god til. Men det er ikke en politikers opgave.

Det er afgørende at vide, hvilken kasket man har på i rollen som folkevalgt. Og her ses flere eksempler på, at det er svært at skelne kasketterne fra hinanden. Det forringer borgernes tiltro, når politikerkasketten ryger så langt ned om ører og øjne, at vedkommende hverken kan se borgerne i øjnene eller hører borgernes synspunkter.

Vil man tiltrække nye talenter til det lokale demokrati, skal der andre boller på suppen. Lokalpolitikere skal trænes i kunsten at samarbejde på tværs af partiskel. At påtage sig et politisk ansvar er også en effektiv personlig udvikling, som gerne må støttes efter behov.

Svaret på kronikkens spørgsmål er efter min mening: Ja, der er behov for ny politikertræning, som dels klæder politikerne på til opgaverne og dels taler hvervet op som en kvalifikation, og ikke en diskvalifikation.