DGO DEBAT: 10 ulemper ved Letbanen

SOFIA OSMANI, METTE SCHMIDT OLSEN, JAN KASPERSEN, KARSTEN LOMHOLT, AASE STEFFENSEN, DORTHE
LA COUR, ALLE M-KB (K)
Her er 10 ting, hvor Letbanen ikke bliver et gode for dig, fordi Letbanen* gør dig mindre mobil, hvis du ikke har bil og ikke bor ved en Letbanestation. Letbanen betyder nemlig færre busser.

* betyder, at du skal bruge længere tid, hvis du skal frem i bil. Letbanen betyder længere rejsetid for bilister, da Letbanen tager plads fra bilerne.

* du og mange andre kommer til at køre en omvej til og fra Lyngby Centrum – Klampenborgvej lukkes nemlig for biltrafik.

* betyder at vi får færre penge til andre trafiktiltag og færre penge til velfærd, når vi skal afdrage gælden på Letbanen.

* betyder kørerledninger for hver 50 meter.

* betyder store transformerstationer, der ikke pynter på landskabet

* ikke er hurtigere end S-toget, hvis du skal fra Lyngby til Ishøj.

* er baseret på en teknologi, der må forventes at være forældet, inden investeringen er tilbagebetalt om 40 år. Førerløse busser og biler er eksempelvis på vej inden for få år.

* gør udkørsel fra eget hjem sværere for de, der bor langs Letbanen.

* vil gøre det svært at komme frem, hvis der er driftsnedbrud – togsæt kan ikke passere hinanden, og busser kan ikke køre på skinnerne.